Tennisalbue – det skal trænes væk!

I tidligere artikler her på Sport112 har vi skrevet om overbelastningstilstandene springerknæ og overbelastede akillessener, men det er ikke kun senerne i underkroppen som er i risiko for overbelastning – det samme har senerne på indersiden (golfalbue) samt ydersiden (tennisalbue)  af albuen. Denne artikel vil tage udgangspunkt i genoptræning af tennisalbue.

 


Tennisalbue / epicondylitis lateralis er en hyppig overbelastningsskade inden for arbejde og sportsgrene med ensartede, gentagende bevægelse af armene eller kraftpræstationer, f.eks. arbejde på kontor, diverse håndværk samt håndbold, badminton og tennis. Smerterne og ømheden er ofte lokaliseret ved knoglen på ydersiden af albuen (den lateral epicondyl) og ned langs underarmen. Hele muskelgruppen (dog ofte ekstensor carpi radialis brevis), som udspringer fra den knogle kan blive overbelastet og resultere i overbelastningstilstandene man kalder inflammation, tendinit eller tendinopati. Denne tilstand kan i sidste ende hæmme eller umuliggøre arbejde eller sportsligudfoldelse, hvis der ikke tages hånd om det. Ignoreres tilstanden kan den udvikle sig fra en akut inflammation til en kronisk tendinopati.
Tendinopati er en kronisk overbelastning af senen grundet gentagende, monoton eller statisk arbejde eller større kraftpræstationer. I den tendinopatiske sene øges antallet af sensoriske celler, indvækst af blodkar, øgning af matrix protein og fasciklerne bliver uorganiserede. Disse forandringer i senestrukturen gør senen øm og smertefuld ved belastning. Overbelastningen af senen sker, da sener adaptere langsommere til belastning i forhold til muskelvæv, og er derved det svageste led i musklen.
Behandlingen af tennisalbue er ofte konservativ med aflastning fra aktiviteter som udløser smerte og udstrækning eller excentrisk træning, og eventuelt kombineret med en blokade. Nyere forskning fra Bispebjerg Hospital på springerknæ, som er en lignende tilstand, har vist at tung, langsom styrketræning er overlegen i forhold til den gamle metode. Studierne viser, at tung, langsom styrketræning er det bedste middel i det korte og lange løb, hvorimod en steroid blokade kun er effektiv på kortsigt, men ikke gjorde senen stærkere. Den tunge, langsomme styrketræning skaber anatomisk adaptation og remodellering af senen, hvilket vil gøre senen stærkere og mere tolerant over for belastning i fremtiden.

Guidelines for tung, langsom styrketræning:
•Træning med frekvens 3 gange om ugen.

•Studierne bygger på 3 øvelser med 3 sæt i hver.
Følgende øvelser abefales: håndleds ekstension med vægt, finger ekstension med elastik og supination med håndvægt.

•Træningen starter på 15 reps i uge 1, og der reduceres med 1 gentagelse i ugen de efterfølgende uger til man ender på 6 reps. Man bliver på 6 gentagelser til forløbet minimum har varet 12 uger, og man kan med fordel fortsætte med reduceret volume (færre sæt) for at vedligeholde tilpasningerne i senerne.

•Hver gentagelse skal minimum tage 6-8 sekunder, 3-4 sekunder excentrisk samt koncentrisk.

•Belastningen skal være så tung at man kun lige nøjagtig kan gennemføre det givne antal gentagelser.

•Øvelserne må gerne gøre ondt under udførsel, men smerterne må ikke blusse op efterfølgende.

•Alle yderligere aktiviteter end lang, tung styrketræning, som fremprovokerer smerte skal undgås under genoptræningsforløbet.

•Indtag ikke NSAID-præparater under genoptræningsforløbet.

•Effekt af genoptræningen kan forventes efter 3-4 uger.

Studierne er stadig relativt nye og er lavet på springerknæ, men kan med stor sandsynlighed overføres til andre tendinopatier i sene-apparatet f.eks. tennisalbuer og golfalbuer.

Egne erfaringer med tung, langsom styrketræning

Jeg har i egen praksis brugt tung, langsom styrketræning ved flere af mine atleter og patienter på både springerknæ, tennis- og golfalbuer samt tendinopati i hæftningen af brystmuskulaturen og achillessenen. Alle atleterne har responderet fantastisk på dette, og har kunnet genoptage deres sport på fuld blus efter få uger. I forbindelse med den aktive genoptræning, har der ofte været brugt kombinationsbehandling i form af manuel terapi, manipulation og mobilisering af albue samt nakke, ultralyd, akupunktur, aflastning af sene vha. kinesiotape / kinesiologitape / sportstape /
albuestrop, nedkøling af senen med isposer samt genoptræning af dysfunktioner omkring nakke, skulder, albue og håndled.

Ved kraftig indvækst af blodkar i senen (neovaskularisering), kan det dog være nødvendig med en steroid blokade med cortisol eller en omgang high volume injection for at få ”ryddet” ordentlig op i senevævet. Efter injektionen aflastes senen i cirka 1 uge efter aftale med læge og derefter genoptrænes med langsom, tung styrketræning i 3-6 uger, før man langsomt genoptager sin idræt eller sit arbejde.

COMMENT

Kilder:

Sneppen, Otto; Brünger, Cody; Hvid, Ivan; Søballe, Kjeld: Ortopædisk kirurgi. København, FADL’s forlag 7. Udgave, 2. Oplag, 2010
Tema – Bispebjerg Hospital:  Styrketræning er den bedste medicin: April 2009
Tema – Bispebjerg Hospital:  Sådan undgår du overbelastede sener: April 2009
https://www.sundhed.dk/borger/sygdo...
Kongsgaard, Mads et al: Corticosteroid injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy: Institute of Sports Medicine, Department 8, Bispebjerg Hospital and Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
Kongsgaard, Mads et al: Fibril morphology and tendon mechanical properties in patellar tendinopathy: effects of heavy slow resistance training: Department of Orthopedic Surgery M, Bispebjerg Hospital and Center for Healthy Aging, University of Copenhagen, Denmark
Kongsgaard, Mads et al: From mechanical loading to collagen synthesis, structural changes and function in human tendon: Department of Orthopaedics, Institute of Sports Medicine, Bispebjerg Hospital, Copenhagen, Denmar
Kongsgaard, Mads et al: Region specific patellar tendon hypertrophy in humans following resistance training: Institute of Sports Medicine Copenhagen, Bispebjerg Hospital, Copenhagen, Denmark

Sport112   |   Broagervej 56   |   7500 Holstebro   |   51 21 25 70   |   info@sport112.dk
Sport112   |   Broagervej 56   |   7500 Holstebro   |   info@sport112.dk
0