Springerknæ – det skal trænes væk!

Skribent: Thomas Bay, Idrætsfysioterapeut og fysisk træner, FysioDanmark Holstebro (www.fysio7500.dk)


Springerknæ

Denne artikel er skrevet af Thomas Bay:
Fysioterapeut og fysisk træner, stud. idrætsfysioterapeut og diplom i medicinsk akupunktur
Indehaver af Fysioterapien /v. Hotel Schaumburg, Vinderup Fysioterapi og Sport112.dk


Træn dit springknæ væk

Mange idrætsudøvere hvis sportsgren indeholder gentagende spring og hop, f.eks. håndbold eller basketball, oplever ofte en eller flere gange i deres karriere smerte fortil i knæet. Smerterne og ømheden er ofte lokaliseret i quadriceps-senen lige under patella (Knæskallen). Quadriceps er den store lårmuskel på lårets forside, som står for at ekstendere (strække) knæet ved f.eks. hop eller squat.
I quadriceps-senen er sesamknoglen patella indskudt. Patella forlænger vægtstangsarmen og giver et større ekstensionsmoment over knæet. Grundet quadriceps styrke samt den øgede vægtstangsarm, påvirkes quadriceps-senen af en kæmpe kraftpåvirkning med helt op til 20 gange kropsvægt. Disse kraftpåvirkninger kan over længere eller kortere tid overbelaste senen og skabe inflammation, hvilket vil hæmme sportsligudfoldelse.

Symptomerne smerte og ømhed i quadriceps-senen kaldes i daglig tale springerknæ eller jumpers knee, men i fagsprog patella-tendinopati grundet patologien. Tendinopati er en kronisk overbelastning af senen grundet kraftige traktionskrafter. I den tendinopatisk sene øges antallet af sensoriske celler, indvækst af blodkar, øgning af matrix protein og fasciklerne bliver uorganiserede. Disse forandringer i senestrukturen gør senen øm og smertefuld ved belastning. Overbelastningen af senen sker, da sener adaptere langsommere til belastning i forhold til muskelvæv, og er derved det svageste led i musklen.

Behandlingen af springerknæ er ofte konservativ med aflastning fra aktiviteter som udløser smerte og specifik træning af senen. Øvelsesprotokollen har tidligere primært bestået af excentrisk træning eller hvile kombineret med en blokade. Nyere forskning fra Bispebjerg Hospital lavet af Mads Kongsgaard og kollegaer, har vist at tung, langsom styrketræning er overlegen i forhold til den gamle metode. Studierne viser, at tung, langsom styrketræning er det bedste middel i det korte og lange løb, hvorimod en steroid blokade kun er effektiv på kortsigt, men gjorde ikke senen stærkere. Den tunge, langsomme styrketræning skaber anatomisk adaptation og remodellering af senen, hvilket vil gøre senen stærkere og mere tolerant over for belastning i fremtiden.

Guidelines for tung, langsom styrketræning:

•Træning med frekvens 3 gange om ugen.
•Studierne bygger på 3 øvelser med 3 sæt i hver. Øvelserne som er brugt i studiet er squat, benpres og hack squat. Har man ikke mulighed for at køre alle 3 øvelser, kan man køre flere sæt i de resterende øvelser eller finde en anden øvelse med fokus på quadriceps f.eks. front squat.
•Træningen starter på 15 reps i uge 1, og der reduceres med 1 gentagelse i ugen de efterfølgende uger til man ender på 6 reps. Man bliver på 6 gentagelser til forløbet minimum har varet 12 uger, og man kan med fordel fortsætte med reduceret volume for at vedligeholde tilpasningerne i senerne.
•Hver gentagelse skal minimum tage 6-8 sekunder, 3-4 sekunder excentrisk samt koncentrisk.
•Belastningen skal være så tung at man kun lige nøjagtig kan gennemføre det givne antal gentagelser.
•Øvelserne må gerne gøre ondt under udførsel, men smerterne må ikke blusse op efterfølgende.
•Alle yderligere aktiviteter end lang, tung styrketræning, som fremprovokerer smerte skal undgås under genoptræningsforløbet.
•Indtag ikke NSAID-præparater under genoptræningsforløbet.
•Effekt af genoptræningen kan forventes efter 3-4 uger.

Studierne er stadig relativt nye og er lavet på springerknæ, men kan med stor sandsynlighed overføres til andre tendinopatier i sene-apparatet f.eks. behandling af tennisalbuer eller achilles-tendinopati.

Egne erfaringer med tung, langsom styrketræning
Jeg har i egen praksis brugt tung, langsom styrketræning ved flere af mine atleter på både springerknæ, tennis- og golfalbuer samt tendinopati i hæftningen af brystmuskulaturen og achillessenen. Alle atleterne har responderet fantastisk på dette, og har kunne genoptage deres sport på fuld blus efter få uger. I forbindelse med den aktive genoptræning, har der ofte været brugt kombinationsbehandling i form af manuel terapi, self-myofascial release med foam roller eller bold, aflastning af sene vha. kinesiotape/ sportstape/knæstrop, nedkøling af senen med isposer samt genoptræning af dysfunktioner omkring ankel, knæ, hofte og core.
Ved kraftig indvækst af blodkar i senen (neovaskularisering), kan det dog være nødvendig med en steroid blokade med cortisol eller en omgang high volume injection for at få ”ryddet” ordentlig op i senevævet. Efter injektionen aflastes senen i cirka 1 uge efter aftale med læge og derefter genoptrænes med langsom, tung styrketræning i 3-6 uger, før man langsomt genoptager sin idræt.

Kilder:
Sneppen, Otto; Brünger, Cody; Hvid, Ivan; Søballe, Kjeld: Ortopædisk kirurgi. København, FADL’s forlag 7. Udgave, 2. Oplag, 2010
Tema – Bispebjerg Hospital:  Styrketræning er den bedste medicin: April 2009
Tema – Bispebjerg Hospital:  Sådan undgår du overbelastede sener: April 2009
http://laegehaandbogen.dk/default.a...
Kongsgaard, Mads et al: Corticosteroid injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy: Institute of Sports Medicine, Department 8, Bispebjerg Hospital and Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
Kongsgaard, Mads et al: Fibril morphology and tendon mechanical properties in patellar tendinopathy: effects of heavy slow resistanc

Sport112   |   Broagervej 56   |   7500 Holstebro   |   51 21 25 70   |   info@sport112.dk
Sport112   |   Broagervej 56   |   7500 Holstebro   |   info@sport112.dk
0