Spørg eksperterne: Kan styrketræning nedsætte risikoen for skader i sport?

Spørgsmål

Hej Sport112.dk. Jeg er en ung mand på 22 år, som spiller håndbold på eliteplan. På mit hold styrketræner vi nu en del, da sæsonen er ovre. Vores fysiske træner taler ofte om at den fysiske træning vil gøre os til bedre håndspillere grundet større muskelmasse, styrke osv. Mit spørgsmål er, styrketræning er præstationsfremmende, men hvordan påvirker det risikoen for skader i sport, f.eks. håndbold?

Svar

Tak for dit spørgsmål. Der er ingen tvivl om at en vel planlagt styrketræning er præstationsfremmende for de fleste sportsgrene, men styrketræning nedsætter derudover også risikoen for sportsskader. Et større dansk studie har samlet resultaterne fra 25 studier med i alt 26610 deltagere. Studiet viste at styrketræning nedsætter risikoen med sportsskader til mindre end 1/3 og næsten halverer antallet af overbelastningsskader. De skadende forebyggende effekter skyldes bl.a. den øgede excentriske styrke musklerne, tilpasningerne i sener, øget styrke i stabiliserende mm. Ud fra dette kan man konkludere at alle sportsgrene ud fra et skadesforebyggende perspektiv bør integrere styrketræning.

Referencer

Jeppe Bo Lauersen et al: The effectiveness of exercise interventions to prevent sports injuries: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. Br J Sports Med 2014;48:871-877 doi:10.1136/bjsports-2013-092538
Sport112   |   Broagervej 56   |   7500 Holstebro   |   51 21 25 70   |   info@sport112.dk
Sport112   |   Broagervej 56   |   7500 Holstebro   |   info@sport112.dk
0